COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

06-06-2016

Fords dynamiske EcoBoost-motor er kåret som ”Bedste motor under 1 liter” for 5. år i træk

For femte år i træk løber Fords kraftfulde minimotor 1.0 EcoBoost med titlen som "Bedste motor under 1 liter" ved det prestigefulde ”International Engine of the Year” Awards, der netop er afholdt i Stuttgart.

65 dommere fra 31 lande er ikke i tvivl: Fords 1.0 EcoBoost er en motor i særklasse, og den roses for at kombinere fremragende køreegenskaber, brændstoføkonomi, raffinement og teknologi. Og det er en kombination, der fortsætter med at sætte standarden i klassen; på trods af øget konkurrence fra andre globale bilproducenter.

I år satte den lille, tre-cylindrede 1.0 EcoBoost motor 32 konkurrerende motorer til vægs - 19 flere end EcoBoost konkurrerede mod, da den første gang vandt prisen i 2012.

1.0 EcoBoost har tidligere skrevet historie. Tre gange har den dynamiske turbomotor nemlig vundet prisen som verdens bedste motor. Og denne award er den niende pris, som EcoBoost har hentet hjem.

”At Fords EcoBoost har vundet den overordnede pris tre gange og bliver ved med at få juryens stemmer fremhæver, hvor særlig Fords 1.0-liters EcoBoost motor er”, siger Dean Slavnich, medformand ved 18. udgave af ”International Engine of the Year” Awards.

EcoBoost får flere rosende ord med på vejen


”Ford EcoBoost er et fantastisk bevis på, at mindre motorer og større brændstofeffektivitet ikke nødvendigvis behøver at betyde, at man skal give afkald på andre områder som kraft, raffinement og køreegenskaber. Det kan sågar bidrage til at øge disse elementer”, siger Slanvich.

Med 100 hk, 125 hk, 140 hk og endda 180 hk (i en Ford Fiesta R2 rallybil), er den 1.0-liters EcoBoost motor repræsenteret i hele 11 forskellige Ford-modeller i 72 lande verden over. I sin 140 hk-udgave, leverer motoren mere kraft, set i forhold til sin størrelse, end en Bugatti Veyron.

Motoren er også populær i de mere familievenlige modeller som f.eks. Focus og Mondeo. Hver femte helt nye Ford-model solgt i Europa i 2015 var udstyret med den populære 1.0 EcoBoost. Ud af alle disse biler var næsten to ud af fem en Fiesta, der i høj grad er kendt for at kombinere moderne design og teknologi.

Teknologien hos Fords EcoBoost benzinmotorer er nu også introduceret i den nyeste dieselmotor fra Ford, den 2.0-liters EcoBlue, lanceret i Ford Transit tidligere på året.

”1.0-liters EcoBoost var en "game-changer", og på trods af mange konkurrenter i segmentet sætter den fortsat standarden i sin klasse for femte år i træk”, siger Joe Bakaj, vice president, Product Development, Ford Europa. ”Den innovative åndfortsætter med at motivere os, idet vi bruger samme intelligente tankegang, når vi skal skabe nye effektive, miljøvenlige og kraftfulde små dieselmotorer”.

Globalt set er Fords sortimentet af kraftfulde, brændstofeffektive EcoBoost motorer omfattet af 1.5-liters, 1.6-liters, 2.0-liters og 2.3-liters fire-cylindrede motorer, og 2.7-liters og 3.5-liters V6-motorer. Sidstnævnte er placeret i den helt nye Ford GT superbil, der vender tilbage til Le Mans senere i denne måned.



Nyheder og events