COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

28-04-2015

Ford sænker prisen: Den dynamiske SUV Kuga nu fra kun 299.990 kr.

Ford vender op og ned på den mellemstore SUV-klasse med markant lavere priser på Kuga. Den skarpt designede Kuga fører sig frem med besparelser på over 100.000 kroner – afhængigt af version – og det gør for alvor den dynamiske SUV til en interessant spiller på det danske marked.

Ford sænker nu priserne på Kuga med op til intet mindre end 113.930 kr.*, og det sker uden at den flotte SUV går ned på udstyr eller motorkraft. Det er en ikke bare markant, men en usædvanlig prisnedsættelse for en bil. Med de offensive prisnedsættelser når Ford ud til en helt ny gruppe af kunder, som vil sætte stor pris på kombinationen af lækkert, gennemført design og stærke, økonomiske turbomotorer.

Til 299.990 kr. kommer man ud at køre i Kuga 1,5 EcoBoost Trend med 150 hk – førprisen for denne model var 389.400 kr., så her sparer man altså hele 89.410 kr. Det omfattende Trend-udstyr er der ikke pillet ved, og standardudstyret tæller fartpilot, aircondition, opvarmede forsæder, LED-kabinelys, nøglefri start, multifunktionslæderrat og syv airbags.
Som ekstraudstyr fås bl.a. førerassistance-pakken med Active City Stop, førerovervågning, automatisk op- og nedblænding af fjernlys med videre til 16.500 kr.

Titanium lig med luksus

Med udstyrsniveauet Titanium bliver Kuga for alvor en luksuriøs SUV med delvist læderindtræk, regnsensor, 2-zoners automatisk klimaanlæg, opvarmet forrude, 17” alufælge og Ford SYNC med automatisk nødopkald. Prisen for Kuga 1,5 EcoBoost Titanium med 150 hk er 329.060 kr. – det resulterer i en besparelse på 94.940 kr. Du kan også vælge Fords stærke 2-liters dieselmotor med 150 hk - så er prisen 385.060 kr. – igen en besparelse på 94.940 kr.


Endelig fås også topmodellen af Kuga, 2,0 TDCi Titanium Plus med automatgear og firehjulstræk, til en stærkt nedsat pris. Tidligere kostede den yderst veludstyrede Kuga i denne version 612.870 kr. Nu er prisen sænket med utrolige 113.930 kr., så topmodellen nu fås fra 498.940 kr.
Titanium Plus har et komplet udstyr, hvor kun få i klassen kan være med - med bl.a. styling-kit med 18” alufælge, bi-xenon-forlygter, LED-baglygter, semi-automatisk parkeringssystem og SONY radio/CD-anlæg.

Kuga er ikke kun en SUV med tryk på luksus. Den er også, trods sit markante og skarpe design, en praktisk og fornuftig bil. Kuga fås for eksempel med nøglefri døre og automatisk sensorstyret bagklap, der virkelig letter dagligdagens indkøb og de helt store shoppingture: vift foden under kofangeren, og bagklappen åbner sig helt af sig selv – og man er fri for både at finde nøglen frem og for at sætte varerne på jorden.
Pakken med den smarte løsning fås til alle udstyrsvarianter og koster 12.500 kr.


*Priserne gælder for biler indregistreret til og med 30/6 2015. Se mere om Kuga på www.ford.dk.



Nyheder og events