Ford præsenterer den komplette Transit serie
Ford præsenterer den komplette Transit serie
Familien var samlet da Ford fremviste den imponerende serie af
varebiler på IAA i Hannover tidligere på ugen. Lige fra den lille Transit
Courier til den store to-tons tunge Transit var til stede.
Ford var repræsenteret med deres helt egen stand på IAA i
Hannover, som er en international varebilmesse. Ford havde for første gang
samlet hele serien af Transit-varebiler. Samtidig præsenterede Ford også et nyt
varebilprogram, som giver kunderne over 450 forskellige modelvarianter at vælge
i mellem.
En anden nyhed er et avanceret firhjulstræk-system i den nye
Ford Transit-serie. Systemet sikrer et exceptionelt vejgreb og dynamiske
køreegenskaber. Sammenlignet med et tidligere firhjulstræk-system, tilbyder det
nye bedre vejgreb i glat føre, fuld integrering med Electronic Stability
Control (ESC) og Traction Control System (TCS) for maksimal vejgreb i ekstreme
vejrforhold.
Transit-serien, som du kan se nærmere på hos dit lokale Ford
Transit Erhvervscenter, omfatter nu både varebiler, chassis med enkel- og
dobbelt kabine samt busversioner i både kombi og stor M2. Derudover tilbyder
Ford Transit-serien også op til 3.5 tons som anhængervægt.
Disse nye varianter markerer afslutningen på den 24-måneders
periode, hvor Ford har arbejdet intenst med fornyelse, nyskabelse og udvidelse
af Fords europæiske Transit-serie og Ford præsenterer hermed Europas nyeste og
fineste varebilprogram.
Den udvikling, som Ford har foretaget på varebiler, har
resulteret i, at Ford nu står som det hurtigst voksende varebilmærke med et
salg på over 137.000 varebiler fra januar til august 2014. Dette er en vækst på
12,7 procent sammenlignet med samme periode i 2013. I samme periode blev salget
af Transit Custom mere end fordoblet og salget af Transit Connect steg med 59
procent samt den europæiske markedsandelen steg til 10,8 procent, som er den
højeste andel siden 1997*.
”Ford har i dag det mest avancerede varebilprogram i Europa, som
tilbyder det bredeste udvalg af varebiler lige fra de helt lette til de
tungeste varebiler i segmenterne”, siger Barb Samadzich, chief operation
officer, Ford of Europe. ”Vi har skabt en hel ny Transit-familie med enestående
køreegenskaber og lave driftsomkostninger og vores salgsresultat viser, at vi tilbyder
kunderne lige det, de efterspørger”.
”Med et udvalg på over 450 varianter vil den nye Transit-serie
løse en hver mulig opgave, som de europæiske kunder vil kunne stille varebilen
over for”, tilføjer Lene Dahlquist, Pressechef for Ford Danmark. ”Vi ser rigtig
meget frem til resten af 2014”.
* Indsamlet Ford-data for de 20 vigtigste europæiske
markeder: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland,
Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige,
Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Læs mere om Fords nyheder på IAA Hannover Commercial Vehicle
Show 2014 her: http://www.fordmedia.eu/project/ford-at-the-2014-iaa-hannover-commercial-vehicle-show/