Søg brugte biler
Hurtigsøgning
Prisklasse (tusind)
 
 
Secondary Value IndicatorValue Indicator
5-750
 
 
5
750
 
Find forhandler
Søg forhandler
Share |

Nyheder & events

Gå til: 

Ny, stærk og mere økonomisk Ford Transit

Fords legendariske varevogn
Posted30-04-2012 09:40:21

 

Den helt nye version af Fords legendariske Transit har netop fået verdenspremiere på The Commercial Vehicle Show i Birmingham. Ford Transit Custom, som forventes til Danmark i slutningen af året, er ikke blot en opgraderet version af den eksisterende Transit, men er bygget på en helt ny platform. Lasteevnen er blevet forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentligt strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau. 

Fords designere og ingeniører har stræbt mod at skabe en varevogn, der opleves som en personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varevogn med markedets laveste driftsomkostninger.

Den nye Transit kommer både som varevogn og 8-sæders minibus i henholdsvis lang- og kort version og med lavt- og højt tag. Motorprogrammet er baseret på en optimeret udgave af Fords 2.2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med henholdsvis 100-, 125- og 155 hk. Brændstoføkonomien er øget med op mod otte procent i forhold til den eksisterende Transit.

Læs meget mere om Fords nye Transit – og se flere fotos

Læs flere pressemeddelelser

Første pick-up nogensinde med 5 stjerner i Euro NCAP test

Posted28-10-2011 13:45:47

Ford Ranger opnåede én af de højeste scorer Euro NCAP nogensinde har tildelt

Fords helt nye Ranger skrev historie, da den forleden – som den første pick-up nogensinde – scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s crash-test.

Den nye Ranger opnåede en samlet score på 89 procent på generel sikkerhedsstandard, hvilket er én af de højeste scorer, der nogensinde er tildelt en bil, på tværs af alle bil-typer. Desuden opnåede Ranger den højeste score Euro NCAP nogensinde har tildelt en bil for sikkerhed i forhold til bløde trafikanter (81 procent).

-Sikkerhed er en kerne-værdi for Ford og derfor glæder vi os over, at en uafhængig test-organisation som Euro NCAP ikke blot fremhæver Ford Ranger som den sikreste i sin klasse, men også dokumenterer, at det er én af de sikreste biler overhovedet, siger chefen for Ford Europa, Stephen Odell.

-Det er de færreste, der tænker på, at de kan blive involveret i en ulykke, men kendsgerningerne er, at det kan ske for alle bilister og i den forstand spiller det selvsagt en afgørende rolle, at den nye Ranger yder maksimal beskyttelse til føreren, alle passagerer, uanset alder, og bløde trafikanter.

Euro NCAP er den største og mest respekterede, uafhængige test-organisation i Europa. Euro NCAP’s sikkerheds-evalueringer bliver brugt af såvel myndigheder som forsikringsselskaber og forbruger- og motor-organisationer. Euro NCAP blev etableret i 1997.

Det er ikke hver dag, at Euro NCAP’s test-specialister benytter udtryk som ’bemærkelsesværdig’ og ’imponerende’ i sikkerhedsevalueringen af en bil. Men det skete for den nye Ford Ranger.

-Der er ingen tvivl om, at Ford Ranger simpelthen hæver barren for beskyttelse af bløde trafikanter. Hidtil har pick-ups ikke klaret sig særlig godt i denne kategori, siger Euro NCAP’s general-sekretær, Michiel van Ratingen.

Avanceret beskyttelse
Den nye Ranger er designet og konstrueret med henblik på at yde omfattende beskyttelse. Kabinen er bygget op af højstyrke-stål for at beskytte fører og passagerer, ligesom rammen er konstrueret med henblik på at opsuge energien ved en kollision. 

Fords ingeniører gennemførte mere end 9.000 simulerede kollisioner, før de første prototyper af den nye Ranger blev udsat for egentlige fysiske crash-tests.

Såkaldte gardin-airbags er standard og bliver udløst oppefra og ned for at yde maksimal hoved-beskyttelse til fører og passagerer ved en side-kollision. Gardinerne beskytter fra A-stolpen og helt til bagenden af kabinen.

Nye side-airbags bliver udløst fra siden af forsæderne og er designet med henblik på at yde maksimal beskyttelse af overkroppen hos fører og forsædepassager. Desuden er en knæ-airbag standard i førersiden.

Ford Ranger byder desuden på tre-punkts sikkerhedsseler, der kan indstilles til alle sidde-positioner, ligesom Ford BeltMinder minder fører og forsædepassager om at benytte sikkerhedsselerne.

Øget sikkerhed for bløde trafikanter
Den nye Ranger gør for alvor op med pick-up’ens dårlige ry, når det kommer til bløde trafikanters sikkerhed. 

Ford har gennemført et større research-projekt med henblik på at skabe bil-designs, som i højere grad tilgodeser sikkerheden for bløde trafikanter. Den nye Ford Ranger er den første pick-up, som er designet i overensstemmelse med projektets resultater. Det betyder blandt andet, at undersiden af fronten har en helt speciel ’hexagonal’ udformning for at reducere risikoen for hoved-skader ved frontal påkørsel. Samtidig er Ford Ranger udstyret med en speciel kofanger, som er lavet af materialer, der ’opsuger’ energi.

ESP er standard og et særligt system – Trailer Sway Control – sørger for automatisk nedbremsning, hvis traileren/anhængeren skulle komme i faretruende svingninger. Adaptive Load Control understøtter stabiliteten ved tung last.

Når det går ned ad bakke, sørger Hill Descent Control for, at Ranger holder en bestemt hastighed, ligesom Hill Launch Assist forhindrer, at Ranger ruller baglæns ved start på en stejl vej, selv ved fuldt læs.

ESP-systemet er udviklet specielt til at genkende off-road kørsel, for at sikre optimal balance mellem stabilitet og det ujævne .

Den nye Ford Ranger kommer til Danmark i begyndelsen af 2012. 

Den nye Ford Focus får ærespris

Posted28-10-2011 13:38:53

Ny Ford Focus får ærespris for sin avancerede sikkerheds-teknologi


Selv om Ford ikke løb med sejren, ved kåringen af Årets Bil i Danmark 2012, var de danske motor-journalister enige om, at den nye Ford Focus er endog meget svær at komme udenom.

 

Dette års titel gik til hybrid-bilen Opel Ampera mens Ford Focus indtog en tredjeplads, kun et mulehår efter luksusbilerne i BMW's 1-serie. Til gengæld valgte motor-journalisterne at tildele den nye Focus en særlig ærespris for at bringe avanceret sikkerheds-teknologi ned i den lille mellemklasse og gøre teknologien tilgængelig i en bil til under 300.000 kroner.

 

Dermed følger de danske motor-journalister i fodsporene på dommerpanel, som tidligere på året tildelte særlige sikkerheds-udmærkelser til den nye Ford Focus. Udmærkelserne var opsigtsvækkende, idet det var første gang Euro NCAPs dommerpanel uddelte særlige udmærkelser til en bil uden for luksus-segmentet.

 

I lighed med Euro NCAPs dommerpanel har de danske motor-journalister lagt væk på sikkerhedssystemerne Active City Stop og Lane Keeping Aid.

 

Active City Stop er et system, som overvåget forankørende trafik og bremser Focus'en automatisk ved fare for kollision, mens Lane Keeping Aid er et system, der er udviklet til støtte for den trætte eller uopmærksomme fører, som har kurs mod rabatten. Systemet retter simpelthen bilen op, hvis den ikke holder bane, men kommer for tæt på midter- eller kantstriber. Det beslægtede system - Lane Departure Warning - advarer med rystelser i rattet, hvis bilen utilsigtet kommer over i en anden vejbane. Focus'en kan desuden fås med alarmsystemet Driver Alert og Blind Spot informationssystem.

 

Den nye Ford Focus byder ikke blot på en masse intelligente sikkerhedssystemer, men er, i sin grundkonstruktion, designet for maksimal sikkerhed. Med højstyrkestål i karrosseriet er konstruktionen kraftabsorberende. Bilen har innovative sensorer, som øjeblikkelig aktiverer de nødvendige sikkerhedssystemer. Ratstamme og pedaler trækker sig tilbage ved kollision og en lang række airbags yder maksimal beskyttelse til såvel fører som passagerer.

 

Focusen opnåede de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs crash-test, herunder den højest mulige score for børne-sikkerhed, både ved frontal- og side-kollisioner. Samtidig scorede Focusen højt i kategorierne fører-, passager- og fodgænger-sikkerhed

3 simple måder
at komme i kontakt
Billige finansieringsmuligheder til din næste Ford
© Geronimo Web Ltd 2010-2012